Fra stress til depression: hvorfor det tipper

"Jeg havde det skidt i lang tid, men jeg klarede den. Og så en morgen kunne jeg simpelthen ikke rejse mig."

Det er en beskrivelse, jeg hører ofte. Overgangen fra langvarig stress til noget, der føles fundamentalt anderledes – tungere, mere altomfattende, umuligt at tale sig ud af.

Jeg er psykolog i Helsingør, og her får du en forklaring på, hvad der faktisk sker i den overgang. Ikke fordi biologien i sig selv løser noget – men fordi mange finder en stor lettelse i at forstå, at det ikke var dem, der svigtede.

Når det skifter karakter

Der er en tydelig forskel på de to tilstande, og de fleste kan mærke skiftet, selvom de ikke har ord for det:

• Under stress er man kørt op. Hjertet banker, hovedet kører, man sover dårligt – men man kan stadig. Der er stadig steder, hvor man kan mærke glæde.
• Ved depression er man ikke længere kørt op. Man er slukket. Der er ikke uro, der er tomhed. Og den følger med overalt.

Det er ikke bare "mere af det samme". Det er en anden tilstand. Læs mere om skellet i artiklen om forskellen på livskrise, udbrændthed og depression.

Alarmen, der ikke kan slukkes

Hvad der præcist sker i den overgang, er forskerne ikke færdige med at afklare. Men der er én mekaniske, som ofte bruges til at forklare den – og som mange oplever passer på det, de selv har mærket.

Når du bliver belastet, sætter kroppen et alarmsystem i gang, som blandt andet udskiller kortisol. Det er hensigtsmæssigt – det mobiliserer energi og gør dig i stand til at handle.

Systemet har også en indbygget slukkeknap: når der er nok kortisol, registreres det af modtagere i hjernen, som sender besked tilbage om at dæmpe produktionen. Alarmen slukker af sig selv.

Det er dét skift, der beskrives som overgangen fra stress til depression. Fra et system, der kører for meget, til et system, der ikke længere regulerer sig selv ordentligt.

Det er en forenklet model. I virkeligheden ser målingerne forskellige ud fra person til person – nogle har forhøjet kortisol, andre snarere for lavt – og der er formentlig flere mekanismer i spil på én gang. Men billedet af en slukkeknap, der holder op med at virke, fanger noget rigtigt om, hvordan det opleves.

De fire faser

Forløbet beskrives ofte i fire trin. Det er en model, ikke en trappe, alle går ned ad – nogle springer trin over, andre bevæger sig frem og tilbage. Men de fleste kan genkende sig selv i ét af dem, og det er som regel dét, der er brugbart at vide.

Hvad det betyder for dig

Tre ting følger af den her forståelse – og de er alle sammen værd at tage med.

Det var ikke viljestyrke, der svigtede

Det her er den vigtigste pointe, og den står fast, uanset hvilken mekanisme der viser sig at veje tungest: overgangen fra stress til depression sker ikke, fordi man har for lidt psykisk modstandskraft.

Det er veldokumenteret i store langtidsstudier, at langvarig arbejdsrelateret belastning og udbrændthed øger risikoen for senere at udvikle en depression. Det er altså ikke noget, den enkelte finder på eller kunne have tænkt sig ud af – det er et velbeskrevet forløb.

Derfor hjælper ferie ikke i fase 4

I fase 1 og 2 kan hvile faktisk løse meget. Men når reguleringen først er sat ud, er problemet ikke længere kun mængden af belastning – det er, at systemet ikke kan finde tilbage af sig selv. Det er en af grundene til, at folk kommer hjem fra tre ugers ferie og har det præcis lige så skidt.

Og derfor er der ingen mening i at tage sig sammen

Motivation og lyst genereres af de systemer, der er påvirket. At bede en depressiv person om at tage sig sammen svarer til at bede nogen se skarpt uden briller. Viljen er der – redskabet virker ikke lige nu.

Det vigtigste: det går tilbage

Når man læser om biologiske forandringer i hjernen, er det nærliggende at tænke, at man er blevet varigt beskadiget. Det er man ikke.

Det er også derfor, jeg lægger vægt på ikke at gå fuld tid tilbage på baggrund af et par gode dage. Humøret kommer sig hurtigere end resten – det kan du læse mere om i artiklen om at være sygemeldt med stress.

Hvad gør du nu?

Det afhænger af, hvor du er:

• Er du i fase 1–2 – kørt op, træt, men stadig med glæde i privatlivet – så er det nu, der skal justeres. Her skal der mindst til. Start med symptomer på overbelastning eller hjælp til stress.
• Er du i fase 3 – hvor det er begyndt at brede sig, og hukommelsen svigter – så tal med din læge, og vent ikke på at se, om det går over.
• Er du i fase 4 – hvor glæden er væk overalt – så er det en depression, og den skal behandles. Se behandling af depression.

Og en ting til: du behøver ikke selv placere dig præcist. Det er en del af det, vi finder ud af sammen i de første samtaler.

Psykolog i Helsingør og Nordsjælland

Fra min klinik i Helsingør (placeret lige ved Helsingør Station) arbejder jeg med både stress og depression – og med den gråzone, hvor det ene er ved at blive til det andet. Mange af mine klienter kommer fra resten af Nordsjælland, fx Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Tikøb, Kvistgård, Fredensborg og Hillerød. Har du langt til Helsingør eller en presset hverdag, kan hele forløbet foregå online.

Har du tanker om at gøre skade på dig selv, så vent ikke: kontakt din læge, lægevagten på 1813 (Region Hovedstaden) eller Livslinien på 70 201 201.