Behandling af depression: metakognitiv terapi og forskning

De fleste, der kommer til mig med en depression, har allerede tænkt rigtig meget. Om hvorfor det gik sådan. Om hvad de burde have gjort anderledes. Om hvad der er galt med dem.

Nogle oplever, at de samme spørgsmål vender tilbage uden at give afklaring. Det kan blive en ekstra belastning.

Jeg er psykolog i Helsingør med international efteruddannelse i metakognitiv terapi, og her får du en gennemgang af, hvordan jeg arbejder med depression – med fokus på grublerier og på dine behov i hverdagen.

Grublerier og depression

Depressiv grublen er gentagen tænkning om, hvordan man har det, hvorfor og hvad det betyder. Den kan opleves som et forsøg på at forstå sin situation, uden at man kommer tættere på en løsning.

Nolen-Hoeksema og kollegers forskningsoversigt (2008) beskriver sammenhænge mellem grublen, depressive symptomer, negativ tænkning og vanskeligheder med problemløsning. Oversigten skelner også mellem grublen og mere hjælpsom selvrefleksion.

Din historie og forskellen på refleksion og grublerier

Din historie, relationer og aktuelle livssituation er relevante for at forstå, hvad du har brug for. Du må gerne tale om fortiden. Det er ikke i sig selv skadeligt at forsøge at forstå, hvorfor du har fået det svært.

I mit arbejde undersøger vi, om bestemte tankeprocesser er blevet gentagne og fastlåste, og om de gør det sværere at handle eller få støtte. Målet er at mindske belastende grublen og finde konkrete næste skridt, samtidig med at vi tager din situation alvorligt.

Metakognitiv terapi: processen frem for indholdet

Wells' metakognitive model retter opmærksomheden mod vedvarende bekymring, grublerier og antagelser om tænkning. Det er en terapeutisk forståelsesramme, ikke en fuldstændig forklaring på årsagerne til depression.

Tanker som "jeg slår ikke til" eller "alt er uoverskueligt" dukker op hos stort set alle mennesker. De er almindelige mentale begivenheder. Problemet opstår, når man begynder at arbejde med dem: analysere dem, argumentere imod dem, bekymre sig om dem, holde øje med om de kommer igen.

Samlet kaldes det Det Kognitive Opmærksomhedssyndrom (KAS), og ved depression består det typisk af:

• Grublerier over fortiden og over egne mangler.
• Bekymring om fremtiden og om, at det aldrig bliver bedre.
• Overvågning – konstant tjekken af, hvordan man har det i dag, om energien er kommet tilbage, om humøret er løftet.
• Tilbagetrækning og inaktivitet som mestringsstrategi.

De to antagelser, der holder grublerierne kørende

Det interessante er, hvorfor man bliver ved. Det skyldes som regel to modsatrettede overbevisninger, som ofte findes samtidig:

• "Det hjælper at gruble." Hvis jeg analyserer, hvorfor jeg er blevet syg, finder jeg en løsning. Eller: hvis jeg forbereder mig på det værste, bliver jeg ikke skuffet.
• "Jeg kan ikke stoppe det." Mine tanker er ude af kontrol. Den her tunge tænkning er ved at ødelægge mig.

Kombinationen er ulykkelig: den første får dig til at blive i grublerierne, den anden får dig til at føle dig magtesløs over for dem. Begge kan der arbejdes med.

De tre redskaber

Arbejdet foregår på tre fronter. Det er ikke noget, du skal kunne på forhånd – vi bygger det op sammen, ét skridt ad gangen.

At lade tankerne være

Den første del handler om at kunne registrere en tung tanke uden at gå i dialog med den. Ikke analysere den, ikke argumentere imod den, ikke skubbe den væk.

Jeg bruger ofte billedet af et tog, der kører forbi, eller en sky, der driver over himlen. Man behøver ikke stige på, og man behøver ikke jage den væk. En tanke er en mental begivenhed – ikke en besked, man skal handle på.

At genvinde styringen over opmærksomheden

Ved depression bliver opmærksomheden trukket indad igen og igen: mod symptomerne, mod fejlene, mod det der gik galt. Derfor træner vi selve evnen til at flytte den.

Det sker blandt andet gennem en struktureret lytteøvelse, hvor man øver sig i at skifte og fastholde fokus mellem forskellige lyde. Du får min indtalte lydfil med hjem, så træningen kan foregå mellem samtalerne. Formålet er ikke afslapning – det er at få kontrollen tilbage over, hvor opmærksomheden går hen.

At bryde de vaner, der holder det kørende

Den sidste del er den, der ofte overrasker mest, fordi vanerne er så velmente:

• Grublerierne arbejder vi med ved at udskyde dem til et fast, afgrænset tidsrum i stedet for at lade dem køre hele dagen. Det er også et eksperiment: det tester direkte antagelsen om, at de er ukontrollable.
• Humørtjekket – vanen med at scanne sig selv flere gange dagligt for at se, om det er blevet bedre – føles som at holde øje med sin bedring, men fastholder i praksis fokus på symptomerne. Her træner vi i at holde op med at måle.
• Ventetiden på lysten tager vi fat på til sidst, hvor hverdagens aktiviteter og sociale kontakter genoptages, uden at der først skal komme lyst. Rækkefølgen er nemlig omvendt af, hvad de fleste tror: lysten kommer sjældent før handlingen, men typisk et stykke inde i den.

Fra "hvorfor" til "hvordan"

Der findes en beslægtet tilgang, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, udviklet af Edward Watkins og kolleger. Den bygger på, at grublen er en tillært vane – noget, der udløses automatisk af bestemte situationer, ligesom enhver anden vane.

Det centrale greb er skiftet mellem to måder at tænke på:

I praksis betyder det, at vi kortlægger de situationer, hvor grublerierne plejer at sætte i gang – og laver konkrete "hvis-så"-planer for, hvad du gør i stedet. Det kan være at rette opmærksomheden mod noget sanseligt og nærværende, eller at tage det første, mindst mulige skridt på en opgave.

Hvad viser forskningen?

Callesen og kolleger (2020) sammenlignede MCT og kognitiv adfærdsterapi hos 174 voksne med depression i et randomiseret forsøg. Der var 85 deltagere i MCT-gruppen og 89 i KAT-gruppen. Begge forløb kunne omfatte op til 24 samtaler.

Studiet giver støtte til MCT som en mulig behandling ved depression. Det beviser ikke, at MCT altid er bedre end KAT, eller at en bestemt person vil få det bedre. Forfatterne fremhæver blandt andet begrænsninger ved kun to behandlere, mulig påvirkning fra forskernes tilknytning til metoden og forskelle i behandlingstid. Tallene gælder studiets deltagere og kriterier; de er ikke en succesrate for min praksis.

Hvad med medicin og andre behandlinger?

Valget afhænger af depressionens sværhedsgrad, tidligere forløb, dine ønsker og en faglig vurdering. NICE's retningslinje for depression beskriver flere muligheder, herunder forskellige psykologiske indsatser og medicin. Ved mindre svær depression anbefales antidepressiva ikke rutinemæssigt som førstevalg, medmindre det er personens informerede ønske. Ved mere svær depression er en kombination af individuel KAT og antidepressiva en af mulighederne.

En læge vurderer og ordinerer medicin. Har du allerede medicinsk behandling, skal ændringer aftales med den behandlende læge. Vi kan tale om, hvordan samtaler indgår i en samlet indsats.

Hvordan et forløb ser ud

Forløbets længde aftales individuelt og vurderes løbende. Nogle har brug for et kortere forløb, andre for længerevarende eller anden støtte. Studiet ovenfor er ikke dokumentation for, at alle kan behandles på et bestemt antal samtaler.

Vi starter med en kortlægning, som vi tegner op sammen. Du kommer med en konkret situation fra din uge, og så skiller vi den ad: hvilken strøtanke satte det i gang, hvad gjorde du så mentalt – grublede, tjekkede humøret, trak dig – og hvad blev konsekvensen?

De fleste oplever, at netop dét at se mønsteret tegnet op giver en lettelse. Ikke fordi noget er løst endnu, men fordi det pludselig giver mening, hvorfor al den tænkning ikke har hjulpet.

Derefter introduceres redskaberne ét ad gangen, med træning mellem samtalerne. Det er dét, der gør forskellen – terapi er færdighedstræning, ikke kun samtale.

Til sidst laver vi en plan for at forebygge tilbagefald: hvad er dine tidlige tegn, og hvad gør du, når de melder sig?

Håb og individuel støtte

Der findes hjælp til depression, og mange oplever bedring med en passende indsats. Det er individuelt, hvad der hjælper, og hvor lang tid det tager.

Depressionsbehandling – psykolog i Helsingør og Nordsjælland

Fra min klinik i Helsingør (placeret lige ved Helsingør Station) arbejder jeg med depression – både hos dem, der lige har fået diagnosen, og hos dem, der har levet med den længe. Mange af mine klienter kommer fra resten af Nordsjælland, fx Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Tikøb, Kvistgård, Fredensborg og Hillerød. Er du i tvivl om, hvorvidt det er en depression, kan du starte med at læse om forskellen på livskrise, udbrændthed og depression. Bor du længere væk, kan hele forløbet foregå online.

Har du tanker om at gøre skade på dig selv, så vent ikke: kontakt din læge, lægevagten på 1813 (Region Hovedstaden) eller Livslinien på 70 201 201.

Kilder og videre læsning

• Callesen P m.fl. (2020): Metacognitive Therapy versus Cognitive Behaviour Therapy in Adults with Major Depression: A Parallel Single-Blind Randomised Trial. Scientific Reports, 10, 7878. DOI og artikel.
• Nolen-Hoeksema S, Wisco BE, Lyubomirsky S (2008): Rethinking Rumination. Forskningsoversigt om grublen og psykiske vanskeligheder.
• Watkins ER m.fl. (2011): Rumination-focused cognitive-behavioural therapy for residual depression: phase II randomised controlled trial.
• NICE NG222: Depression in adults – treatment and management.