Symptomer på overbelastning: hvornår er almindelig travlhed blevet til stress?

De fleste, der googler deres symptomer, gør det ikke, fordi de er sikre på, at de er stressede. De gør det, fordi kroppen har opført sig underligt i et stykke tid – og fordi de gerne vil have at vide, at det ikke er noget alvorligt.

Den her artikel er en gennemgang af, hvordan overbelastning typisk viser sig, og hvordan du ser forskel på travlhed og begyndende stress.

Jeg er psykolog i Helsingør og arbejder med stress og overbelastning – både hos dem, der er nået til sygemelding, og hos dem, der gerne vil undgå at nå dertil.

Travlhed eller stress?

Travlhed er ikke farligt. Kroppen er bygget til at mobilisere ekstra, når der er brug for det: en deadline, en flytning, en eksamen. Det er meningen, at det skal kunne lade sig gøre.

Det, der gør forskellen, er, hvad der sker bagefter.

Stress opstår, når belastningen har varet så længe, at kroppen ikke længere kan skifte tilbage til hvile. Alarmberedskabet bliver stående, og så begynder symptomerne at hobe sig op.

Tre ting adskiller typisk stress fra almindelig travlhed:

• Varigheden. Det har stået på i uger eller måneder, ikke dage.
• Restitutionen. Weekenden er ikke længere nok. Du vågner træt, også efter en lang nats søvn.
• Bredden. Det er ikke kun humøret. Kroppen, hukommelsen og tålmodigheden er også begyndt at blive påvirket.

Fysiske symptomer på overbelastning

Kroppen reagerer som regel først – og som regel før man selv er klar over, at noget er galt. De mest almindelige:

• Hovedpine og spændinger i nakke, kæbe og skuldre
• Hjertebanken eller en fornemmelse af uro i brystet
• Søvnproblemer – svært ved at falde i søvn, eller opvågning ved 3-4-tiden med tankemylder
• Mave- og fordøjelsesproblemer
• Svimmelhed eller trykken for brystet
• Muskelspændinger og smerter uden anden forklaring
• Hyppigere infektioner – du fanger alt, hvad der går rundt
• Ændret appetit, enten mere eller mindre
• Træthed, der ikke går væk af at sove

Mange går til lægen med netop disse symptomer og får at vide, at prøverne er fine. Det er der en grund til: symptomerne er reelle, men de kommer fra et nervesystem i alarmberedskab, ikke fra en sygdom i organerne.

Kognitive symptomer: når hjernen ikke vil

Det er ofte de her symptomer, der skræmmer folk mest – fordi de kan minde om noget værre.

• Koncentrationsbesvær – du læser den samme side tre gange
• Glemsomhed: navne, aftaler, hvorfor du gik ud i køkkenet
• Tab af overblik – opgaver, du plejer at kunne jonglere, føles nu uoverskuelige
• Beslutningsbesvær, også om helt små ting
• Hjernetræthed – en fornemmelse af, at hovedet er fyldt med vat
• Tankemylder, der ikke lader sig slukke, især om aftenen
• Sværere ved at finde ord midt i en sætning

Følelsesmæssige symptomer

Her ser man ofte det, omgivelserne bemærker først – uden nødvendigvis at kalde det stress:

• Irritabilitet og kort lunte, tit over småting
• En følelse af konstant at være bagud
• Grådlabilitet – tårerne kommer på de mærkeligste tidspunkter
• Indre uro, en fornemmelse af at være "på"
• Modløshed og tab af glæde ved det, der plejer at give energi
• Skyldfølelse over ikke at slå til – hverken på job eller derhjemme
• Trang til at trække sig fra andre, aflyse aftaler
• Uro omkring mad – enten trøstespisning eller manglende appetit
• Begyndende angst eller decideret uro for at møde på arbejde

Tjekliste: hvor mange genkender du?

Gennemgå listen, og sæt flueben ved de tegn, der passer på dig. Resultatet udregnes automatisk nedenfor.

Sådan kan du læse de tre niveauer:

• Få flueben (1–3): Mest sandsynligt almindelig travlhed. Hold øje, og se om det letter, når presset gør.
• En del flueben (4–7): Begyndende overbelastning. Faresignalerne blinker, men det er også her, det er lettest at vende skuden. Mange har stor glæde af professionel hjælp netop nu for at tage det i opløbet, inden læsset vælter. Se også kritisk på din arbejdstid og søvn.
• Mange flueben (8+): Tegn på egentlig stress. Dette er et stærkt signal fra kroppen om overbelastning, der sjældent går væk af sig selv. Tal med din læge, og søg professionel hjælp til at få nervesystemet i ro igen.

Hvornår skal du reagere?

Det korte svar: tidligere end du har lyst til.

Erkendelsen kommer typisk sent. Det er en del af selve tilstanden: stressreaktionen får dig til at yde mere, ikke til at mærke efter. Mange opdager først, hvor galt det står til, når kroppen siger fra på en måde, der ikke er til at forhandle med.

Det er også værd at vide, at der ikke findes en bestemt mængde belastning, man "burde" kunne klare. Det afhænger af, hvor mange ressourcer du havde til rådighed undervejs – søvn, helbred, støtte hjemmefra, og hvor meget du selv kunne bestemme over din hverdag. En periode, du kom fint igennem for få år siden, kan sagtens vælte dig i dag.

Så hvis du sidder og læser med og tænker "det er nok ikke så slemt endnu" – så er det faktisk det bedste tidspunkt at gøre noget.

Hvad kan du gøre nu?

Konkret, i den rækkefølge:

1. Se på søvnen først. Den er både et symptom og en forstærker. Når søvnen skrider, falder alt andet hurtigere.
2. Find den største enkeltbelastning. Ikke alle ti ting – den ene, der fylder mest. Kan noget flyttes, udskydes eller gives videre?
3. Læg mærke til, hvad du tænker om det. Bekymring og grublerier over presset belaster ofte lige så meget som presset selv.
4. Sig det højt til nogen. Din leder, din partner, din læge. Overbelastning bliver værre af at bæres alene.
5. Book tid hos din læge, hvis de fysiske symptomer fylder – både for at få dem undersøgt og for at få det noteret.

I terapien arbejder jeg både med det konkrete – arbejdstid, grænser og prioritering – og med de mentale mønstre, der holder stressen kørende. Ofte er det nemlig ikke kun mængden af opgaver, der spænder ben, men i lige så høj grad bekymringerne, den indre overvågning og de høje krav til dig selv. Til det bruger jeg blandt andet metakognitiv terapi, hvor vi arbejder med den opmærksomhed, du giver dine tanker, frem for blot at analysere deres indhold.

Hjælp til stress – psykolog i Helsingør og Nordsjælland

Fra min klinik i Helsingør (placeret direkte overfor stationen) hjælper jeg mennesker med stress og overbelastning – både i den forebyggende fase, hvor der stadig kan justeres, og efter en sygemelding. Mange af mine klienter kommer fra resten af Nordsjælland, fx Hellebæk, Ålsgårde, Hornbæk, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Tikøb, Kvistgård, Fredensborg og Hillerød. Har du langt til Helsingør eller en presset hverdag, kan hele forløbet foregå online. Læs mere under hjælp til stress, eller ring for en kort, uforpligtende snak.